Kids Bio sæson 2026-27

Kulturium Kids Bio er en biografklub for dig hvis du er mellem 8 og 10 år – og også er vild med film.

Kids Bio er et samarbejde mellem Kulturium Biograf og frivillige børn og forældre, hvor børnene har valgt hvilke film vi viser.

Et medlemskab koster 100 kr., og giver adgang til seks film i løbet af sæsonen. Efter filmvisningerne vil der være små aktiviteter som f.eks. krea, quiz og lege som de frivillige har været med til at lave i samarbejde med os i Kulturium. Her kan der nogle gange vindes popcorngavekort som kan bruges til næste Kids Bio arrangement.

Udover gode og hyggelige film får klubmedlemmerne også muligheden for at hygge med venner og møde nye kammerater i et skønt fællesskab.

 

Programmet for sæson 26-27 er:

Lørdag 26. september kl. 10:00: FNUG

Lørdag 14. november kl. 10:00: Min Nabo Totoro 

Lørdag 23. januar kl.10:00: Bibliotekets valg (offentliggøres efter sommerferien) 

Lørdag 13. marts kl. 10:00: Kæledyrs-ekspressen

Lørdag 17. april kl. 10:00: Bad Guys – De er super barske

Lørdag 22. maj kl. 10:00: Den store venlige kæmpe

 

Når man køber et medlemskab, må man komme til alle seks filmvisninger, men der sker ikke noget ved at man misser en visning.

Den købte billet ombyttes til medlemskort som gælder for hele sæsonen. Medlemskortet udleveres ved første Kids Bio arrangement som medlemmet deltager i.

  • Dato: 26. september
  • Start: Kl. 10.00
  • Sted: Kulturium Musikteater
  • Billetpris: 100 kr.
  • Læs om alle vores nyhedsbreve, og tilmeld dig dem der fanger din interesse.