Klarinetter
I Gamle dage, ca. 1956… (Jeg er nu 83 år gammel) boede jeg (Dengang Poul Jørgensen), med min mor (Edel Jørgensen) og min “papfar” Holger Hansen på Lille strandvej nr. 21. På et tidspunkt skiftede vi alle tre efternavn til Hansnæs.
På lille strandvej boede der tre brandmænd fra Frederiksberg brandvæsen, Lange Henry, Lille Henry og Holger. En fjerde lige om hjørnet på Strandvangen.
Min “papfar” Holger spillede saxofon i Frederiksberg Brandvæsens orkester.
Da jeg blev 14-15 år, fik jeg også lyst til at spille et instrument i et band med to venner. Jeg valgte så en saxofon, men det blev efter en del diskussion med mor og Holger til klarinetten, Kulturium Musikteater nu har fået.
Jeg lærte at spille med hjælp fra en helt fjerde klarinetspillende brandmand fra Københavns Brandvæsen, og fik derfor relation til begge orkestre i brandvæsenerne fra Frederiksberg og København.
Det var en spændende tid, der førte til flere ture rundt i landet og også til Sverige, hvor vi besøgte andre orkestre, både brandvæsener og andre bl.a. Århus Flydedoks orkester.
Da jeg så i 1962 kom i militæret, blev klarinetten gemt bort for en periode.
Efter nogen tid som soldat savnede jeg den, og ville starte op igen. Men ligesom nu, var alle samlinger med kork tørret ud og den fik brug for en reparation. Som soldat med en løn på ca. 40 kr. pr. uge (Ja tror det om I kan) måtte jeg have lidt økonomisk assistance til en renovering.
Tiden gik, og efter soldatertiden fik jeg forskellige jobs, blev gift og startede med et selvbygget hus på Tranebakken. Det efterlod ikke meget tid til at dyrke musik.
Så i længere perioder med eller uden at spille på klarinetten endte den i skabet, hvor den så har ligget lige siden.
Nu skal vi her på Gildbrovej på et tidspunkt genhuses pga. diverse reparationer og derfor er jeg midt i en større oprydning her og der.
Et gammelt klenodie som min klarinet, gør det lidt ondt bare at “smide ud”, derfor kom Kulturiums udstilling som en god mulighed for at mine musikminder kunne få en slags revival.
Instrument og historie indleveret af Poul Hansnæs