Daf

Jeg købte min Daf i Sulaymania, min hjemby i det nordlige Irak, tilbage i 2007. Den kostede omkring 250 €, fordi den var helt speciel og prydet med smukke billeder.

Jeg holder meget af musikinstrumentet Daf og den musiktradition, der knytter sig til det – især når det spilles sammen med Ney. Når jeg lytter til disse instrumenter, begynder jeg at reflektere over den filosofi, der ligger bag sufismen i forskellige religioner – særligt i den islamiske tradition i Irak og Iran for omkring 1500 år siden.

Kurderne har altid haft en stærk musiktradition. Men da islam på et tidspunkt forbød musik, gemte sufierne Daf og Ney og brugte dem i religiøse salmer og ritualer. Når jeg hører deres klang, føler jeg, at jeg trænger dybere ind i livets filosofi.

Instrument og historie indleveret af Bakhtiar Amin