Hvide Løgne
Hvide Løgne – Danmarks stærkeste 80’er/90’er‑fest rammer Kulturium!
Hvide Løgne er et af landets mest efterspurgte livebands, når der skal skabes en ægte syng‑med‑fest fyldt med nostalgi, energi og de største danske hits fra 80’erne og 90’erne. Med over 700 koncerter på cv’et og optrædener på store festivaler som Skanderborg Festival, Ringsted Festival og Kalundborg Rocker, leverer bandet en koncertoplevelse, der rammer publikum lige i hjertet.
Hvide Løgne fortolker de ikoniske hits fra en gylden æra i dansk pop og rock. Publikum kan glæde sig til numre fra bl.a.:
Tøsedrengene, Dodo & The Dodos, Sneakers, Ray Dee Ohh… og mange flere af de sange, du sang med på foran spejlet med hårbørsten som mikrofon.
Hvide Løgne er kendt for deres smittende spilleglæde, stærke vokalpræstationer og et show, der får hele salen op af stolene. Bandet består af rutinerede musikere, der alle har en særlig kærlighed til den danske 80’er/90’er‑scene — og det kan mærkes fra første tone.
Når Hvide Løgne indtager Kulturium Musikteater, er der garanti for en festlig aften, hvor minderne vækkes til live, og dansegulvet bliver fyldt. Det bliver en koncert, der både hylder fortiden og samler publikum i nuet.
Der er både siddepladser på tribunen bagerst i salen og stå pladser foran scenen.