Tennis (teater)

TENNIS

– kampen alle har ventet på!

Banen er kridtet skarpt op, nettet spændt ud og sveden pibler af de to rivaliserende tennisguruer; DON McEnroe og Björn GNU står igen over for hinanden i deres livs kamp.

Alt er på spil, og alt må sættes ind.

Træningen er hård og umenneskelig. Metoderne beskidte og hæmningsløse. For intet står højere end ønsket om at stå tilbage som vinderen øverst på sejrsskamlen, hævet over de andre. Men spørgsmålet er, hvad sejren er værd?

DON og GNU er tilbage i deres livs form. En actionfyldt, sveddryppende og poetisk jagt efter svaret på hvad ægte kampånd i virkeligheden er. Med slapstick komik og rørende dans, vil de to rivaler i bedste DON GNU stil, vikle sig ud af det net de har rodet sig ind i.

TENNIS har premiere i marts 2024 og fortsætter derfra ud på en vild turne i april, maj og juni 2024

Frem mod premieren vil DON og GNU afsøge og dokumentere nye træningsformer. Alt fra fingerstrik til tango og wrestling. De hårde og til tider fejlslagne udfordringerne vil blive delt på de sociale medier, med ønsket om at give publikum en større oplevelse, end blot at se en forestilling. Vi ser dette som en stor mulighed for at ramme et bredere publikum.

SPILLETID ca. 60 sjove minutter

MEDVIRKENDE

Performance:
Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen

KUNSTNERISK HOLD

Koreografi: Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen

Film & Visuelle Medier: Christoffer Brekne

Musik: Alice Carreri

Lysdesign: Unknown

Producent-team: Kathrine Kihm og Malene Cathrine Pedersen

Se trailers her og her og også her.

PRISER:

Early-bird rabatpriser:  125 kr. Unge under 25 år 100 kr.

Medlemmer af den gratis kulturklub Kulturium Salonen 100 kr.

Bemærk: Begrænset antal rabatpriser.

Løssalgspris 300 kr.

ANMELDELSE:

Anmeldelse: ‘Tennis’, på Bora Bora i Aarhus

Det er trist at danse tango med sin egen ketsjer

★★★★★
Anmeldelse
5 ★ på Kulturnyt

De har øvet sig siden pandemien, – hver for sig. Små træningsvideoer har huseret fra Don Gnu’s hånd på nettet med stangtennis-kampe og fedt træningsgear.

Endelig mødes de i en dramatisk fight… – Kampen mellem DON McEnroe og Björn GNU. Tennisnettet og armmusklerne er i aften spændt op til bristepunktet i ‘The Final match’ på Bora Bora.

‘Tennis’ er en fysisk teaterforestilling med slapstick komik og teatralsk hanekamp. En injektion af humor og lette dansetrin til egoets kamparena.

De danser med ketsjer og spiller med egoet

De er sjove, når de kæmper med og mod deres astronomiske egoer. Tennisbolde der ikke kan ses med det blotte øje, svirrer i luften når den forlader det ene ringhjørne og ender på den anden side af nettet. Tennisboldene har bibeholdt deres lyd, og de to karakterer danser tango med både kamp og nederlag.

Jeg er vild med forestillingens iderigdom

Forestillingen ‘Tennis’ er en abstraktion over en tennis match som udspillede sig i 80’ernes. DON McEnroe og Björn GNU er stjernerne i forestillingen ‘Tennis’. En fusion af firser sport fra Wimbledon, og to komiske herrer med sans for drama, dans og slapsticks. Don Gnu har med dette værk fat i abstraktionerne over sportskampens konkurrence-platform, men får samtidig givet menneskets ego en kolbøttetur. Fedt koncept og udført med en vis portion oprør mod gamle stereotyper.

Husker du…

80’erne havde deres egen sound. Synthesizerens metalliske lyd, elguitarens melodiske sang, og laserlysets klare spil ud over et bølgende publikum, når f.eks. Jean-Michel Jarre gik på scenen.

Alice Carreri har skabt et spændstigt lydtæppe til forestillingen ‘Tennis’ – samler lyden op fra 80’ernes neon og krydrer den med ny poesi. Min største stjerne i aftenens match går til denne sammensmeltning af tid. – En sammensmeltning som bliver videreført i den flotte videoinstallation, skabt af Christoffer Brekne. Et skarpt skud, som kompagniets to performere spiller både op ad og giver medklang i.

  • Kunstner: Don Gnu
  • Dato: 16. Maj
  • Koncertstart: Kl. 19.30
  • Sted: Kulturium Musikteater
  • Billetpriser: 100 - 300 kr.
  • Læs om alle vores nyhedsbreve, og tilmeld dig dem der fanger din interesse.