
En eftermiddag med Sigurd Barrett
Senior Cafe i smarbejde med Ældre i bevægelse.
En eftermiddag med Sigurd Barrett
BEMÆRK: Event er i 2024.
Billet inklusiv kaffe og kage:
90 kr
75 kr. for medlemmer af Ældre i bevægelse
Den folkekære entertainer og forfatter Sigurd Barrett byder på et eksklusiv musikalsk show for det voksne publikum, hvor han med udgangspunkt i sit eget liv synger og spiller fra sit kæmpe repertoire.
Kom med bag scenen, når Sigurd fortæller sjove historier fra sin imponerende karriere med mere end 5.000 koncerter, 40 cd-udgivelser og 900.000 solgte bøger. Hverken Leo Mathisen, Frank Sinatra eller Benny Andersen forbigås, mens der selvfølgelig også er fokus på Sigurds egne kendte sange – og plads til jazz.
Hør om Sigurds tanker midt i livet, når det gælder vigtigheden af at være til stede overfor hinanden, finde glæden og lykken i livet – og give de vigtige historier og fælles værdier videre til vores børn og børnebørn. Et hjertevarmt, ærligt og musikalsk fortælle-show, hvor der bliver runddelt sangblade, så man kan synge med på de indlagte sange.